PASNING AF LEVENDE PILEFLET I KRUKKER.
PLACERING:
Skal stå udendørs hele året.
De kan stå i både sol og skygge,men skal have en del lys for
at blive smukke.
”Træerne” kan plantes hele foråret , april/maj.
Man skal
holde færdigflettede træer friske før plantningen ved at stille dem med rodenden i vand.
VAND OG NÆRING:
”Træerne ” må ikke
tørre ud. Skal vandes godt hele tiden
Det tilrådes at give lidt krukkegødning i løbet af sommeren.
Planter man ”træerne” ud i haven, skal de vandes den første sommer, indtil de har dannet et godt rodnet.
KRUKKER:
Store ”træer” som f.eks. Belgisk træ eller søljetræer
plantes på min 30 cm. i diameter. Der skal være mindst 20 cm. af træet under jorden, hvorfra de danne rødder.
Plantes ”træer” i haven,
må der gerne være 30 – 50 cm. under jorden.
FORMNING:
Når ”træet” begynder at gro, vil der også komme små skud på stammen. Disse nippes af med det samme.
I toppen lader man skuddene gro. Når de nye skud er blevet lange, klippes de, så der står ca. 30 – 20 cm. tilbage. Herfra vil pilen sætte nye skud,
som ligeledes klippes, når de er blevet lange. Herved dannes en krone.
”Træet”
kan klippes og formes hele året.
Ved spiraltræet ønskes ikke en så voldsom vækst i toppen. Derfor vippes toppen af de nye skud, allerede når der er dannet et par blade.Pilen vil så forgrene sig, og igen nippes toppen af de nye skud.På den måde vil kronen ikke blive så
høj, og spiralformen vil træde tydeligere frem.
SYGDOMME:
Skulle et træ i løbet af sommeren blive grimt i toppen pga. larver eller svamp i bladene eller lign., kan man klippe kronen tilbage, og træet vil så begynde
at skyde smukt igen .
Et
gammelt husråd mod svamp i bladene, er at klippe de angrebne grene væk og så sprøjte bladene med skummetmælk.
FORÅRSBESKÆRING:
I marts/april tilbageskærer/fornyer man sit piletræ. Sidste sommers skud klippes ind til 5-7 cm .Så vil kronen blive flot og tæt. Også selvom piletræet
bliver meget gammelt.